Begravelse – Hvor lang tid efter død

En begravelse er en sørgelig begivenhed, som vi alle før eller siden vil komme ud for at deltage i. Døden er en naturlig del af livet, og selvom den kan være barsk at forholde sig til, så er der ingen, der kan gå gennem et helt liv uden at blive tvunget til at forholde sig til døden.

Når en person afgår ved døden, skal han eller hun begraves i jorden, inden der er gået et vist tidsrum. Men hvor lang tid efter dødstidspunktet skal en person begraves eller bisættes?

Hvornår skal begravelsen finde sted?

I forbindelse med dødsfald er vi som bedemænd vant til at arrangere begravelser og sørge for alt det praktiske, der skal være på plads før, at en begravelse eller bisættelse kan finde sted. Det tilstræbes altid at holde bisættelsen eller begravelsen mellem fem og ti dage efter, at personen er gået bort.

Vi kan dog som bedemand søge om at få begravelsen udsat, hvis der er nogle særlige omstændigheder, der taler herfor. Det kan eksempelvis være, at der er nærtstående familiemedlemmer, der ikke kan nå at komme hjem til begravelsen fra udlandet, eller andre særlige grunde til at familien gerne vil have begravelsen udsat.

Hvad enten afdøde og de pårørende ønsker en ceremoni i kirken, en bisættelse i kapellet eller noget helt tredje, så er det kutyme, at afdødes krop enten kommer i jorden eller bliver kørt til kremering i forbindelse med ceremonien. Det er dog også en mulighed for de pårørende at lave en anden aftale med præsten og graveren, hvis de ønsker det.

Nogle familier foretrækker, at kisten bliver stående i kirken eller kapellet, og først efter ceremonien bliver båret ud til henholdsvis gravstedet eller rustvognen. Det sker så først, når deltagerne i begravelsen har forladt kirken eller kapellet. Her vil følget altså sige deres sidste farvel, der hvor ceremonien finder sted, og ikke ved graven eller ved rustvognen.

Hvad sker der med afdøde i kisten?

Er der tale om en begravelse, hvor afdøde skal lægges i jorden, vil begravelsen i kirken sædvanligvis slutte med, at de pårørende bærer kisten ud til gravstedet, hvorefter kisten bliver sænket i jorden. Vil afdøde gerne brændes, forløber begravelsen eller bisættelsen anderledes. Når ceremonien er ovre, bliver kisten båret ud til en rustvogn, som kører afsted med afdøde i kisten til det sted, hvor kremeringen skal finde sted.

Når afdøde er blevet brændt, vil familien få besked, så de kan være med til urnenedsættelsen. Med mindre at afdøde gerne vil i de ukendtes grav. Så får familien først besked, når urnen er blevet gravet ned, da det ikke er meningen, at de skal vide, præcis hvor afdøde er blevet begravet i de ukendtes grav.