Den korte vej fra at stå ved siden af afdøde til at skulle tage stilling til kisten, blomsterne, urnen og ceremonien kan være en barsk og følelsesmæssig voldsom oplevelse. Derfor er det også vigtigt, at du får god tid og ro til at tænke dine valg ordentligt igennem. Og hvis der er ét tidspunkt her i livet, hvor vi skal have plads til at træffe de rigtige valg, uden at tænke på, om nogen forsøger at tjene ekstra penge eller har travlt, er det, når vi planlægger den sidste afsked.
At være i chok eller sorg over at skulle sige farvel til én af sine nærmeste kaster os ofte ud i en krise, hvor det kan være svært at træffe beslutninger. Derfor har vi som bedemænd også et stort fokus på balancen mellem at træde til og hjælpe – og holde sig i baggrunden. Et dødsfald er jo i sig selv en af livets største stressbelastninger, og derfor er det også vigtigt, du føler, beslutningerne bliver truffet i god ro og orden og til en gennemskuelig og fair bedemand pris.