Muslimsk begravelse - traditioner og ritualer

I islam anses døden som værende overgangen fra det jordiske liv til efterlivet. Hvad der kommer til at ske i denne fase anses som værende afhængig af, om afdøde har levet et godt liv som troende muslim. Begravelsen af en muslim skal foregå så hurtigt som muligt. Når en person ligger for døden, og man er klar over, at døden er uundgåelig, vil der blive våget over den døende, som ikke vil blive efterladt alene. Der vil blive sagt bønner for den døende, så denne ledes godt på vej, indtil begravelsen finder sted.

Tiden efter dødsfaldet

Perioden efter at døden har indtruffet, vil for de fleste muslimer involvere mange bønner og ritualer for at lede afdøde godt på vej over i efterlivet. En begravelse i islam skal helst foregå indenfor 24 timer fra dødstidspunktet. Da dette ikke altid kan lade sig gøre, er det acceptabelt, at der kan gå op til tre døgn, inden en muslimsk begravelse finder sted.

Efter dødsfaldet er det muslimsk tradition, at afdøde bliver vasket af familiens voksne medlemmer af samme køn. Afdøde svøbes dernæst i hvide klæder og placeres med den højre side af kinden ned mod jorden med hovedet vendt i retning mod Mekka.

Sådan forløber en islamisk begravelse

Islamiske – eller muslimske begravelser – udgør en begivenhed for hele det muslimske trossamfund, og det er derfor meget almindeligt, at en stor mængde mennesker deltager i begravelsen af en muslim, også selvom de ikke havde en nær relation. Man deltager i den muslimske begravelse for at vise sin medfølelse for de pårørende samt for at lede afdøde godt videre i den efterfølgende fase. Det er ikke velset at udtrykke sorg via højlydt gråd.

Ceremonien ledes af en imam, og foregår typisk i det trossamfund, som afdøde havde et tilhørsforhold til. Dette er som regel i en moske, men i Danmark kan det også være et kulturhus eller andet forsamlingssted. Der bliver fremsagt forskellige bønner i forbindelse med en muslimsk begravelse, og efter ceremonien bliver afdøde fulgt til begravelsespladsen gående i ligtog. Ligtoget foregår stille og roligt samt i tavshed.

Muslimsk gravplads

En muslim skal i henhold til sin tro begraves i særligt indviet jord på en muslimsk gravplads eller på en gravplads særligt indrettet til muslimer. Grave og gravpladser ser ud på en helt særlig måde i islam, og i Danmark er der på flere kirkegårde således indrettet særlige pladser til muslimer.

Afdøde placeres efter nøje forskrifter med højre side nedad og med hovedet vendt mod Mekka, som anses som værende profeten Muhammeds fødeby. Efter at afdøde er placeret i graven, kastes 3 håndfulde jord over afdøde, og graven fyldes op med sand. Det er ikke almindeligt at pynte graven med blomster og lys, men man kan markere graven med en sten, så den er genkendelig. Man fjerner ikke et muslimsk gravsted, da afdøde skal sikres evig gravfred.

En muslim bliver ikke kremeret, da koranen ikke tillader ligbrændinger. Muslimer tror på, at den afdøde føler smerte på samme måde som et levende menneske, og dette er derfor ikke foreneligt med at blive brændt.

Traditionelt set bliver muslimer ikke lagt i en kiste, da muslimer tror på, at afdøde skal kunne sidde oprejst, når vedkommende forhøres af to engle i graven. Englene forhører afdøde om dennes tro og afgør afdødes videre færd i efterlivet. At blive begravet uden en kiste, er ikke altid en mulighed, da det ikke er almindeligt i andre religioner. I Danmark er det sådan, at man kan søge dispensation til at blive begravet uden kiste, og på særligt indrettede muslimske gravpladser rundt om i landet er det muligt at blive begravet uden en kiste. Nogle vælger dog at flyve afdøde til deres oprindelige hjemland for at afholde selve begravelsen der, men Koranen anbefaler at afdøde begraves der, hvor afdøde har levet sit liv. 

Muslimske begravelsespladser i Danmark

Den Muslimske Begravelsesplads i Brøndby er den største muslimske gravplads i Danmark. Det er desuden det første muslimske begravelsessted, der ikke ligger i forbindelse med en kristen kirkegård. 

Foruden muligheden for en islamisk gravplads i Brøndby, er der på flere kristne kirkegårde og gravpladser rundt omkring i landet med en muslimsk afdeling. Disse steder inkluderer:

• Bispebjerg Kirkegård i København
• Vestre Kirkegård i København
• Vestre Kirkegård i Aarhus
• Østre Kirkegård i Aalborg
• Fovrfeld Gravlund i Esbjerg
• Nordre Kirkegård i Vejle
• Risingskirkegård i Odense
• Nordre Kirkegård i Nykøbing F.

Sørgeperioden varer 3 dage efter begravelsen af en muslim

Inden for islam anses døden ikke som en afslutning, men blot en overgang til en ny fase, og et dødsfald anses derfor ikke på samme måde som en sorgfuld begivenhed som fx i kristendommen. Dermed ikke sagt, at sorg ikke eksisterer inden for islam. I Koranen står det beskrevet, at der indtræffer en sørgeperiode, når man har mistet en af sine kære, og denne periode varer i 3 dage. Er det en ægtefælle, varer sørgeperioden dog længere.

Muslimer har pligt til at tilbyde kondolencer, trøst og sympati til afdødes familie, og det er almindeligt, at man besøger familien i dagene efter begravelsen. Man medbringer gerne mad, blomster og opmuntrende ord. På den måde viser man støtte og sympati til de pårørende, og man styrker det muslimske fællesskab. 

I nogle grene af islam samles familie og venner ofte 40 dage efter døden er indtruffet for at mindes den afdøde og dele minder om vedkommendes liv. Dette møde anses for at være en vigtig del af sorgprocessen og giver mulighed for at støtte hinanden i denne svære tid.